Sclerose

​Faaborg Fysioterapi tilbyder træning for scleroseramte, hvor der vil være særligt fokus på styrke, udholdenhed, kondition og mobilitet/stabilitet.

Holdbeskrivelse:

Der udarbejdes individuelle træningsprogrammer til alle holddeltagere. Træningen foregår i klinikkens træningssal, hvor fysioterapeuten hjælper med indstilling/brug af træningsmaskiner og løbende tilpasser træningsprogrammet til den enkeltes aktuelle tilstand og behov. Der sigtes mod et sammenhængende patientforløb med patienten som aktiv medspiller.

Hvorfor træne?

De fysiologiske og funktionelle forringelser, der med tiden opstår hos sclerosepatienter, afspejler en blanding af sygdomsprocessens følger og en inaktiv livsstil. Det er således veldokumenteret, at de fleste personer med Sclerose har et nedsat dagligt aktivitetsniveau bl.a. grundet den forøgede træthed som mange oplever.

Fysisk træning har vist sig at kunne forbedre muskelfunktion – og styrke, kondition, udholdenhed og mobilitet. 

Fysisk træning ser ud til at kunne forbedre livskvaliteten og have en gavnlig effekt på træthed samtidig med at den forebygger yderligere helbredsproblemer som hjerte-karsygdomme,
​diabetes 2, depression og knogleskørhed.

Opskriften på et optimalt træningsprogram er individuel tilpasning og derfor bør det foregå i samarbejde med en fagperson (fx fysioterapeut). Generelt gælder det, at jo større funktionsnedsættelse en person har pga. sclerose, jo flere individuelle tilpasninger er nødvendige, og jo vigtigere bliver det, at man konsulterer en fagperson.

Som sclerosepatient hører man som udgangspunkt under den vederlagsfrie ordning og modtager således gratis fysioterapi såfremt lægen henviser til dette. Afhængigt af funktionsniveau vil nogle være berettiget til holdtræning, mens andre også kan modtage individuel behandling.

Tryk her for at se klinikkens Sclerose folder

Telefonen er åben​:

Mandag:​

8:00 - 12:00

Tirsdag:​

8:00 - 12:00

Onsdag:

8:00 - 12:00

Torsdag:​

8:00 - 12:00

Fredag:​

8:00 - 12:00

Klinikken er åben​:

Mandag:​

07:30 - 17:00

Tirsdag:​

07:30 - 17:00

Onsdag:​

07:30 - 17:00

Torsdag:​

07:30 - 17:00

Fredag:​

07:30 - 15:00

Kontakt os her:

​Faaborg Fysioterapi & Træningscenter

Odensevej 47 A
5600 Faaborg


Tlf.: 62 61 21 91

E-mail: info@faaborg-fysioterapi.dk​​

Vi er autoriserede Fysioterapeuter

fysio-logo

​Faaborg Fysioterapi & Træningscenter  ▪  Odensevej 47 A  ▪  5600 Faaborg  ▪  Tlf.: 62 61 21 91  ▪  E-mail: info@faaborg-fysioterapi.dk